Beboerbladet.dk Nyhed Kampen om lejernes “friværdi”
Nyhed

Kampen om lejernes “friværdi”

Mette Lauth Boligøkonomisk Videnscenter 3. maj. 2018
Regeringens udspil mod parallelsamfund startede en kamp om pengene i Landsbyggefonden. Penge, som er indbetalt af beboere i de almene boliger.

Regeringens udspil mod parallelsamfund har sat spot på Landsbyggefonden, der med penge fra de almene beboeres huslejer støtter renoveringer af de almene boliger.

For regeringen vil med forslaget bruge 12 milliarder kroner på de udsatte områder og udskyde stort set alle andre renoveringer. Desuden skal Landsbyggefonden betale 13 milliarder tilbage i såkaldt refusion til statskassen.

Landsbyggefonden blev stiftet ved lov som en del af et bredt politisk boligforlig i 1966. I loven står, at formålet med fonden er at gøre det almene byggeri mere selvfinansierende.

Det er det også blevet, mener Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter.

“Man sparer op til nogle meget store renoveringsarbejder. Uden den opsparing, så måtte man bede om mere støtte fra det offentlige. For hvis en boligafdeling pludselig får et kæmpe problem, ville huslejen eksplodere, så man ikke kunne leje ud. Så kunne man næsten lige så godt rive det ned og give op,” siger han.

Oveni betaler Landsbyggefonden også 25 procent af støtten til nybyggeri tilbage til staten, understreger Curt Liliegreen. 


Når du bor i en almen bolig, betaler du husleje.
Huslejen må ikke give over- eller underskud. En almen bolig er non-profit.



Download hele illustrationen som pdf

Betaler over huslejen
Beboere i almene boliger, der er over 40 år gamle, betaler en del af deres husleje ind til Landsbyggefonden. I alt kommer der omkring 2,7 milliarder kroner ind i Landsbyggefonden om året. Samtidig vokser køen af almene boligafdelinger med behov for støtte til renoveringer med omkring fem milliarder kroner om året.

“Beboerne opfatter det som deres opsparing. Men fonden blev stiftet ved lov som del af det store boligforlig i 1966. Derfor er det også politikerne, der kan beslutte, hvad pengene skal bruges til,” siger Curt Liliegreen.

Mange politikere opfatter til gengæld pengene som statens, fordi staten har støttet byggeriet af de almene boliger. Men så enkelt er det heller ikke, mener direktøren.

“Staten støtter jo også ejerboliger på forskellig vis. Men der er jo ikke nogen, der mener, at når lejlighederne stiger i København, så har staten en andel i den opsparing,” siger Curt Liliegreen.

Han peger på, at ejerboligerne har fået støtte igennem ejendomsværdiskatten, skattestoppet, og at vurderingssystemet har været skævvredet.

Det er langt fra første gang, politikerne kræver penge fra Landsbyggefonden, der imellem 2002 og 2017 har skullet betale 19-20 milliarder kroner til staten.  

“Nogle vil kalde det plyndringstogter, det, som politikerne laver i Landsbyg­gefonden. Andre vil sige, at det er en klassisk øvelse for de statslige finanser, at man går ind og tager nogle penge,” siger Curt Liliegreen.

Print Send