Beboerbladet.dk Mad med Mik Zididada og sushiruller i Herlev
Mad med Mik

Zididada og sushiruller i Herlev

Mik Schack Lars Bertelsen 16. feb. 2017
Birgitte Gufler og beboerne i hendes nabolag fik en smagsprøve på Frost Bites Festival, da Zididada kom og gav hjemmekoncert.
Se hele opskriften

Jeg kunne sagtens høre den, men den var ikke så høj, at jeg kunne høre, hvor den kom fra. Musikken bølgede bare sagte i vinterfrosten.

Jeg måtte derfor gå lidt frem og tilbage imellem de lave rækkehuse i bebyggelsen Hedelyngen i Herlev og gå forkert, inden jeg fandt den rigtige dør at gå ind ad. Bente Gufler stod der på døren, og musikken, som tonede ud, da hun åbnede døren, var Zididada Day”, som bandet Zididada ellers trækker talløse mennesker til festivalerne for at høre.

Der er enormt mange mennesker, som rejser meget langt for at komme til at høre sit yndlingsorkester. Det behøver man ikke længere i samme udstrækning, fordi Beboerbladet og BL – Danmarks Almene Boliger har slået pjalterne sammen her i løbet af februar om at lave og formidle en forgrening af Frost Festival, som har kørt et par år om vinteren i forskellige omgivelser. Det kan være i store maskinhaller eller i museer, teatersale, havnebade eller i hvilket som helst utraditionelt sted med plads til mange mennesker for at give publikum en ander-ledes oplevelse af lys og lyd i de mørke februar-måneder.

Fælles for Frost-koncerterne er, at de som regel er store. Og dermed også noget besværlige at arrangere, når alt skal bygges op fra bunden og pilles ned igen bagefter. Derfor er sidegrenen til Frost Festival, Frost Bites, langt mindre. Faktisk så meget mindre, at arrangementerne afholdes i folks lejligheder, huse og andre private steder i -Københavnsområdet, som kan rumme cirka 30 publikummer. Det er meget intimt. Både for publikum og for musikerne. Og især for værterne, som frivilligt melder sig til at åbne sit hjem for begivenhederne.

Stegemad dur ikke
Her i Hedelyngen i Herlev var det Bente Gufler, som meldte sig til at åbne sit lille rækkehus i den snart fyrre år gamle og stadig flotte bebyggelse, Boligforeningen 3B. Dog åbnede hun ikke for et talstærkt publikum, men for beboere i sit nabolag og for Beboer-bladets udsendte, da vi ville afprøve hjemmekoncerternes muligheder i en gennemsnitsstor almen bolig, inden koncerterne rent faktisk løber af stablen i Frost Bites-regi.  Det gør de i februar 2017 med fire koncerter med henholdsvis Bisse, Jacob Bellen, Niels Skousen og Pede B. & DJ Noize, som afvikles, lige når dette nummer af Beboerbladet udkommer. Bladets produktionstid gjorde, at Bente Gufler meldte sig til i slutningen af januar for at lægge hjem til en stuekoncert med Zididada, som ellers ikke figurerer i dette års Frost Bites-koncerter.

Musikken skulle dog ikke gøre det alene. Vi ville også gerne servere noget delikat at spise. Men det skulle ikke være stegemad, som indhyller hele huset i stegeos, som ikke er til at få ud af tøjet igen. Køkkenet går nemlig i ét med stuen, hvilket vi ikke var kede af, for så kunne Bente og jeg følge med i Zididada-drengene Jimmy Bacoll (tidligere Colding, red.) og Jacob Krausmanns musikalske forberedelser, alt imens vi selv forberedte grøntsager og fisk til værtindens friske hapser-menu, bestående af kolde vietnamesiske rispapirruller og til to slags sushi-ruller.

Japansk gadekøkken
Sushi er en gammel japansk gadekøkken-specialitet, som vi danskere og andre vesterlændinge først har taget til os inden for de sidste tyve år. Inden da kunne vi ikke drømme om at spise rå fisk. Men siden har den specielle friske smag og blandingen med soja og japansk peberrod gjort os helt vilde. Vi har sushiforretninger overalt. Og vi betaler gerne kassen for det.

Det er slet ikke nødvendigt, smilede Bente, for godt nok er frisk laks og tun blevet temmelig dyrt, men man bruger jo ikke ret meget. Selv til mange mennesker bliver det forholdsvis billigt. Og det er ret nemt at lave. Selvom mange japanere påstår, at man skal stå i lære i et helt liv for at blive god. Vissevasse. Det er kun noget, de siger, for at kunne tage en formue for det.

Det vigtigste ved sushi er, at fisken er helt frisk. Ellers duer det ikke. Derfor skal man altid købe sin laks og tun hos fiskehandleren, som har hentet den på fisketorvet samme morgen. Flere større supermarkedskæder er nu begyndt at installere fiskehandlere med frisk fisk i butikkerne. Her kan man selvfølgelig også bestille sin fisk til sushi. Men hold dig fra kølediskens vakuum-pakkede langtidsholdbare laksekoteletter.

Nemt at lave sushi
Bente kan bedst lide maki-sushi, som betyder rullet sushi. Den anden slags, vi kender bedst, er nigiri-sushi, som betyder håndpresset sushi, hvor kokken presser en lille klump kold kogt ris blandet med riseddike og sukker i sin hånd på det inderste af fingrene. Med den anden hånds lange- og pegefinger presser han let på risklumpen og placerer en to millimeter tyk skive/strimmel frisk laks eller tun og runder fisken ned om begge risbollens ender. Hopla! Det ser nemt ud, og det er det også. Man skal bare øve sig lidt.

Man kan sagtens købe en masse plastik-dimser til at forme nigiri-sushi i, men for mig er det mærkeligt nok mere besværligt.

Derimod er det næsten påkrævet at bruge hjælpemiddel i form af en lille måtte af tynde bambuspinde til at få strammet maki-sushirullerne op, således at de ikke ender med at blive så løse, at indholdet dratter ud, når man skærer rullerne op i to-tre centimeter tykke skiver.

Først skulle den tørre mørkegrønne plade af sammenpresset tang, som minder om grønt pergament, og som man kan købe i stort set alle danske supermarkeder i dag, vende den rigtige vej på skærebrættet. De svagt synlige riller i pladen skal helst ligge på tværs, således at det er lettere at rulle den om ris og fyld til sidst.

Derefter bredte vi et tyndt lag kogt ris ud på tangpladen. Risen var sushi-ris, som er i nær familie med grødris, som først blev skyllet i koldt vand tre gange og derefter kogt i forholdet 4 kopper ris til 6 kopper vand i ca. 20 minutter.  Da risen var kølet af, blev den blandet med 1 tsk. salt, 1 spsk. sukker og 3 spsk. ris-eddike.  (Men prøv dig frem med forholdet, når du selv laver ris).

Laget af ris blev i første forsøg for tykt. Det skal være tyndere, end man tror, for at fyldet af strimlet avocado, strimlet rå laks eller rå tun, strimlet agurk og strimlet forårsløg overhovedet kan være der, når tangpapiret er rullet stramt om fyldet. Luk tangrullen med et par maste riskorn som lim i lukkekanten. Eller dyp en finger i vand, og gnid det ud på kanten.

Maki-sushirullen blev først delt på midten med en skarp kniv dyppet i varmt vand, så skærefladen blev helt glat. Derefter blev stykkerne igen halveret et par gange, indtil vi havde et fad med to cm høje maki-sushirulle-stykker.

Syr teaterkostumer
Bente snittede gulerødder, agurker, mango, avocado-, forårsløg i strimler og brækkede lidt hjertesalat i stykker og placerede salat og de snittede grøntsager i en lang “pølse” på tværs af en rund rispapirplade, som hun havde dyppet i et fad med vand i et halvt minut, så den blev så blød, at hun kunne rulle det stramt om de strimlede grøntsager. Igen skal det siges, at øvelse gør mester. Men det gælder jo i alle livets facetter.

De bløde rispapirruller blev halveret og lagt klar på store fade, så gæsterne bare kunne tage med fingrene og dyppe i sesamdressing eller sød chilisauce. Eller nuppe et stykke sushi og dyppe det i soja med wasabi med en øl til, klar til stuekoncert med Zididada – som et lys i den mørke tid.

Det er ikke tilfældigt, at Bente Gufler bor i Hedelyngen. Her er, ligesom i Galgebakken i Albertslund, fyldt med lærere og andre kreative folk som hun selv. Det meste af sit liv har hun undervist i specialskoler, og nu bruger hun sin tid på at sy teaterkostumer, optræde som skuespiller og synge i kor. Og så på at lave mad, som hun altså også er ret ferm til. Til stor glæde for hendes mand og for hendes mange naboer i Hedelyngen.

Og så vil jeg bare lige sige, at denne form for dagligstuekoncerter med forrygende hjemmelavede retter, tilberedt i det hjem, koncerten foregår i, af de værter, som har meldt sig til at åbne deres hjem for fremmede for at få en fælles oplevelse, som man godt nok ikke finder tilsvarende i en klynge af tusindvis af mennesker foran Orange Scene, er en oplevelse for livet. Både hos publikum og værterne, som lægger hus eller lejlighed til, men så sandelig også hos musikerne, som jo er mere gne” end ellers, da der ikke er hverken fysisk distance eller en støjmur at gemme sig bag. Publikum sidder bogstaveligt på deres skosnuder.

Det er da et lyspunkt i mørket, som lige nu sænker sig over verden med populisternes mure, grænsebomme og eksklusioner.  

Mik Schacks besøg hos Birgitte Gufler kan ses på DK4 på følgende tidspunkter:

Den 24.02. kl. 18.35
Den 25.02. kl. 16.30
Den 01.03. kl. 15.00
Den 05.03. kl. 23.00

Øvrige sendetider på www.dk4.dk/tvguide.

 




Beboerbladet nr. 1 - 2017

Print Send