Beboerbladet.dk Mad med Mik Varm dansk ret i Vollsmose - hver dag
Mad med Mik

Varm dansk ret i Vollsmose - hver dag

Mik Schack Alex Tran 17. maj. 2017
Litervis af sovs og kilovis af kartofler har de to frivillige Kirsten Hansen (t.v) og Jonna Beyer serveret for beboerne i Lærkeparken igennem årtier. Beboerne elsker at komme til et billigt måltid mad i beboerhuset.


Ih, hvor har der været sagt og skrevet meget skidt om Vollsmose, der ligger nordøst for Odense, igennem årene.

Det var dog ikke menin­gen, da man opførte bebyggelserne for 50 år siden.Den­gang skulle de store lyse lejligheder og de mange grønne arealer og de rigelige parkeringspladser tiltale den daværende danske mid­­delklasse. Man håbede, de ville flytte ud i de nye boligområder væk fra Odenses kompakte boligmasse. Men det skete ikke.

Bygherrerne havde ganske enkelt forregnet sig, da de forudså behovet. Middelklassen havde i slutningen af 1960’erne fået så meget større velstand, at de, frem for at flytte ud i de nye almene boligkomplekser, valgte at købe parcelhuse i stedet.

I dag er alle lejligheder beboet, og her er over 9.300 mennesker med bopæl i Vollsmose. Her tales også mere end 80 forskellige sprog. Heriblandt klingende fynsk, som jeg kunne høre komme ud fra det lille køkken i beboerhuset i Lærkeparken, hvor Jonna Beyer var i gang med at ordne kyllinger og skrælle kartofler til dagens frokost. Ligesom hun plejer, fristes man til at sige. Det endda helt uden overdrivelse, for Jonna og hendes veninde Kirsten Hansen laver mad til de beboere, som ønsker at spise en god dansk varm ret til frokost hver dag. HVER DAG. Bortset fra onsdage og weekenderne. Det har de troligt gjort uden afbrydelser i henholdsvis 20 år og 16 år. Med undtagelse af en enkelt uges sommerferie om året, hvor Jonna skal på lejrtur med Frelsens Hær.

Kun 35 kroner
Denne frivillige ihærdighed for fællesskabet i Lærkeparken, som er den sydvestlige del af Vollsmose, indbragte Jonna og Kirsten en hæders­bevisning som Årets Borgere i Vollsmose i 2015. Bydelens anerkendelse af det meget nyttige frivillige arbejde, der lægges, for at beboerne skal trives og føle sig trygge og velkomne hjemme i deres eget boligområde.

Dagens ret, som damerne var i færd med at søsætte­, bestod af gammeldags grydestegt kylling med brun sovs og kartofler. Dertil hjemmelavet agurkesalat, som Merete Madsen stod for. Hun går meget til hånde her i køkkenet og specielt i denne tid, hvor Kirsten er mere eller mindre ukampdygtig på grund af et styrt i Føtex, som brækkede hendes lårben. Siden har hun klaret sig med rollator, som dog er svær at manøvrere rundt med i det smalle køkken, da vi i dagens an­ledning var så mange. Hun havde derfor skiftet madlavningen ud med finere borddækning.

Man ved aldrig helt, hvor mange spisende gæster, som kommer. Der er bare åbent for alle, og det koster kun 35 kroner pr. måltid. Bliver der mad til overs, laver kogedamerne en resteret dagen efter. Men Jonna havde kalkuleret denne dags indkøb med cirka 15 portioner.

Indkøbene bliver altid bestemt ud fra tilbuds­aviserne. Jonna og Kirsten gennemgår dem minutiøst hver uge og noterer, hvor
de forskellige tilbud er bedst, således at de kan få varerne hentet. De kan ikke selv ­slæbe noget længere.

På tur i Vollsmose Torv
Det kan jeg heldigvis stadig, så jeg tog en spadseretur op til Vollsmose Torv, som er et indkøbscenter ikke langt fra Lærkeparken. Jeg skulle hente ingredienser til min forret, som jeg ville lave, imens kyllingerne snurrede.

En meget velassorteret mellemøstlig grøntforretning fylder en hel del inde i det overdækkede torv og fristede mig på lang afstand med lange, grønne, tyrkiske peberfrugter. De så godt ud langt fra, men langt fra godt ud, da jeg kom tæt på. Men jeg fandt dog nogle brugbare. Inden for i butikken åbenbarede sig et slaraffenland af alskens herligheder af alt fra grillede grøntsager til alle afskygninger af feta­oste på dåser og i glas. Herligt! Ud over pebrene skulle jeg nemlig bruge en dåse fed feta, et glas grillede peberfrugter, et glas “ajvar”, som er en rød mos af grillede auberginer, peberfrugter, hvidløg, chili, olie og meget andet, en flaske god olivenolie, bredbladet persille, chili, citroner og pulveriseret spidskommen. Jeg ville nemlig lave en tyrkisk forret, som hedder “haydari”,
i fald der også skulle komme tyrkiske beboere til frokosten. Men også for at præsentere de danske beboere for en tyrkisk specialitet, som de måske aldrig havde smagt før. Haydari indgår i den palet af forretter, som serveres i Tyrkiet under fællesbetegnelsen “meze”.

Nye tider for Vollsmose
Vinden hylede, da jeg igen kom ud på den grå og øde asfaltplads foran Vollsmose Torv, men jeg valgte alligevel at gå ad stierne tilbage til Lærkeparkens beboerhus, hvor kvarterets skattede kogekoner var ved at færdigstege kyllinger nok til en hel hær. Jeg gik faktisk ad den kommende rute for den nye letbane, som sporvognen kaldes, som skal gå fra Odense centrum og ud igennem en nyt og åbent Vollsmose. Et anlægsarbejde baseret på at gøre bydelen mere attraktiv og luftig med torve og parker, som skal give udefrakommende og lokale beboere et mere lyst syn på kvarteret end det noget dystre indtryk, man har fra pressen. Ombygningen til fremtidens Vollsmose bliver påbegyndt næste år ifølge den nye byudviklings- og infrastrukturplan, som Vollsmose Sekretariatet har fået godkendt af boligministeriet, og som Landsbyggefonden finansierer.

I dag er der stort set kun veje rundt i kanten af bebyggelserne, men med den nye plan bliver der etableret veje og stier internt for at skabe en bedre sammenhæng i bydelen. Ligesom i en rigtig by.

Nye ingredienser
Tilbage i det vindomsuste beboerhus stirrede kogekonerne nysgerrigt på mine indkøbte varer. De genkendte dem fra butikkerne, men har aldrig turdet købe dem, for de vidste jo ikke, hvordan de skulle bruges. Da jeg sagde til dem, at de vel bare kunne spørge grønthandlerne eller nogle af alle de andre beboere i Vollsmose, så vendte damerne blikket lidt væk med et “naaaaar eej”. Det er sådan set mere, hvad vi kalder gammeldags dansk mad, der er i højsædet her i køkkenet og ved spise­bordene.

Jonna viste et trick, som hun lærte i sin tid, da hun arbejdede i et storkøkken.
I stedet for at røre en smørbolle af smør og mel for at lave en grundsubstans til jævning af sovs, så brugte hun bare nogle store skefulde hvedemel, som kom direkte ned i gryden med smeltet margarine, stegesky fra kyllingerne, vand med bouillon fra terning og masser af kulør. Hvede­melet sugede langsomt fedtstoffet til sig og sank til bunds, da det var mættet. Herefter var det nemt bare at piske sovsen op, smage den til med salt og peber og varme den igennem. Ingen klumper! Smart!

Ikke en tyrker
Imens sovsen blev siet, åbnede jeg en dåse med cremet fetaost, hvoraf jeg kom ca. 500 gram ned i en blender med to skefulde olivenolie og en skefuld citronsaft. Derefter hældte jeg de resterende ingredienser i blenderen og kørte den på fuld fart i et øjeblik, til det hele var blevet til en rødlig cremet masse, som jeg straks hældte i en serveringsskål og pyntede med persilleblade.

Da der blev ledig plads på komfuret, stegte jeg de tynde grønne peberfrugter på en tør pande. Efter nogle minutter begyndte skallen af boble. De blev vendt nogle gange, således at de blev ristet hele vejen rundt, inden de blev serveret rygende varme som tilbehør til den cremede haydari­dyppelse.

Jeg var spændt på, om jeg havde ramt Haydarien rigtigt, men der var ingen til at bedømme det. Der var kun kommet danskere, som aldrig havde smagt det før. Ikke en tyrker var der, selvom jeg havde lavet en af deres hjemlands ve­modige forretter. Heller ingen andre af Vollsmoses utallige folkeslag var repræsenteret. Ikke én!

Jeg spurgte Jonna og Kirsten, hvorfor der ikke kom nogen, og fik svaret, at de da aldrig kom.

De vil ikke have mad fra gryder, hvor der har været svinekød, havde de fået forklaret ved tidligere lejligheder. Jeg foreslog, at der blev indkøbt nogle nye gryder og pander, der så friholdes fra svinekød, så andre beboere kan bruge fælleskøkkenet i Lærkehuset, men det var vist ikke en forrygende idé. Parallelsamfundene klarer sig fint, men åbenbart ikke sammen.

En åbning kom der ganske vist, da alle ved frokostbordet ville have opskriften på min udgave af tyrkisk Haydari.

Med vommen udspilet til bristepunktet af ypperlig grydestegt kylling med sovs, kartofler og agurkesalat tog jeg afsked med de dejlige mennesker i Lærkehuset efter en begivenhedsrig dag i det ellers fredelige Vollsmose.   

HAYDARI
500 g fetaost
3 spsk. ajva fra glas
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
½ habanero chili (eller anden chili)
3 grillede peberfrugter fra glas
1 tsk. spidskommenpulver
2 kopper hakket bredbladet persille
1 spsk. citronsaft

Kom ingredienserne i en blender, og kør dem til en lind creme. Hæld haydari over i en skål, og pynt med hakket persille. Server med grillede tyrkiske pebre eller/og brød.


Beboerbladet nr. 2 - 2017

Print Send