Beboerbladet.dk Mad med Mik RIV DET NED!!! DET SKAL VÆK!!!
Mad med Mik

RIV DET NED!!! DET SKAL VÆK!!!

Mik Schack DK4 10. sep. 2018
Korskærparken i Frede­ricia er ellers helt nyrenoveret og fremstår ren, pæn og moderne. Ja, nærmest smuk. Helt fri for overmalinger med graffiti. Og helt fri for henkastet skrald nogen som helst steder.

Nyanlagte stier snor sig imellem de forskellige, forholdsvis lave, stramme bygninger omkranset af parkanlæg og træer. Bygningerne har forskellig arkitektur af temmelig høj klasse og ligger forskudt imellem hinanden. Der er masser af lys og luft.

Der er usædvanligt stille og fredeligt. Eller rettere: SÆDVANLIGT fredeligt og stille. Ja, nærmest øde. Et par cyklister glider forbi hinanden, og et par veninder spadserer med en barnevogn. Ellers er der ikke det store mylder.

En del ældre beboere fra alle hjørner af bebyggelsen søger over middag hen imod Medborgerhuset for at indtage deres faste pladser i fællesrummet, klar til at få serveret dagens måltid fra køkkenet.

Se hele opskriften

Persillesovs er altid godt
Køkkenchef Helle Gamst styrer det lille personale af frivillige, som hver dag sørger for at tilberede klassisk danske retter til 40 kroner for beboerne. I dag er det æbletrifli til dessert efter tarteletter med høns i asparges, panerede fiskefileter med kartofler, råkost og persillesovs. Persillesovs? Til fiskefilet??? Den kombi har jeg nu aldrig set før.

Det er der sådan set heller ingen af gæsterne, der har. Selvom de fleste tilsyneladende har levet her i landet i mere end halvfjerds år.

Det er meget alminde­ligt med persillesovs til fiskefileter, mener Tonie Mathiesen, som er frivillig køkkenassistent i medbor­gerhuset igennem de se­neste fire år. Man spiser da også persillesovs til fiskefrikadeller, fastslog hun. Remoulade og citron er dog også repræsenteret på tallerkenerne.

Mad til alle
Helle og Tonie bestræber sig altid på at servere retter, alle kan spise. I hvert fald mindst en af dem. Forstået på den måde, at serveres der gris, så laver de også en ret med oksekød. Det er da mægtigt. Men i virkeligheden er det nok krydringen, der så ikke rammer helt plet i den mellemøstlige befolkningsgruppe herude. Indimellem sker det dog, at nogle frivillige laver libanesisk mad, tyrkisk eller palæstinensisk på skift.


Køkkenchef Helle Gamst styrer det lille personale af frivillige i Medborgerhuset.

Her er dog ikke kommet en eneste af de 52 procent beboere af ikkevestlig oprindelse, der har medført, at Korskærparken nu er kommet på landets nyeste såkaldte ghettoliste.

Talløse danske regeringer og deres efterkommere har ment, at integration er det eneste saliggørende. Men det må da også gælde den anden vej rundt.

Jeg har virkelig været i mange af landets boligforeninger, ghetto eller ej, hvor man gerne ser indvan­drebeboerne blande sig med danskere, men hvor de færreste danske beboere overhovedet har smagt naboernes forskellige madkulturer. Sågar har jeg set fællesarrangementer henlagt på tidspunkter midt i ramadan, hvor de faster indtil solnedgang og derfor ikke deltager i festmiddage indtil da. Og så kan arrangørerne ikke forstå, at der ikke kommer et øje ud over en lille håndfuld danskere, lokket til af gratis musik, flæskesteg og tørstegt kyllingebryst.

Hvor skal de bo?
Annie Lindom, som de sene­ste år i Boligkontoret Frede­ricia har arbejdet på at få knuderne løsnet og enderne til at mødes som leder af Den Boligsociale Helhedsplan, ser nu arbejdet kuldsejlet og spændt ben for.

Hun synes, der er skruet unødigt op for konfronta­tionsretorikken fra Christiansborg her op imod et snart forestående valg. Og når her nu er så fredeligt, så kan det da godt være bekymrende, at retorikken udtrykker noget andet. Man får jo ofte det, man ser, frygter hun. Og hvor skal over halvdelen af beboerne flyttes hen? Kommunen kan da ikke bare løse det ved at knipse med fingrene. Det hele bliver så utrygt, i stedet for den tryghed vi har her i dag.

Det bliver måske lidt nørdet, men jeg prøver at forklare så tydeligt som muligt, hvad det går ud på:

Et flertal i Folketinget har besluttet sig for et lovforslag, som skal fjerne ghettoer i Danmark. Det har medført, at kriteriet for ghettobyggeri har ændret sig, således at der nu efter 9. maj 2018 er 30 boligområder, som har fået betegnelsen ghetto, hvor der før var 22. Man har altså øget antallet af ghettoer i stedet for at reducere det. For så er der noget at tage af.

Ud over at der skal være flere end 50 procent beboere fra ikke-vestlige-lande i en bebyggelse, så skal der også være flere end 40 procent af beboerne imellem  18 og 64 år, som står uden for arbejdsmarkedet, og flere end 60 procent af beboerne skal ikke have en dansk uddannelse og kun grund­skole, for at opnå betegnelsen ghetto.

98,5 pct. ikke-kriminelle
I Korskærparken er der 52,2 procent ikke-vestlige, 45,4 procent arbejdsløse og 73,3 procent med kun grundskole.

Derimod er der færre end de 2 procent af beboerne, som skal have fået en dom, for at komme på ghettolisten. Med andre ord er der 98,5 procent, som ikke er kriminelle, og som ikke har fået dom for noget som helst, som nu får deres boligområde betegnet som ghetto.

Ikke desto mindre er Korskærparken ydermere havnet på listen over de 16 hårdeste ghettoer i Danmark, alene fordi bebyggelserne har stået på listen i over fire år. Det er derfor, jeg indleder med at forlange “skidtet” revet ned. Et flertal af partierne i Folketinget forslår, at der kun må eksistere 40 procent almene familieboliger i de udnævnte 16 hårde ghettoområder. Det vil sige, at 60 procent af boligerne skal fjernes. Enten ved omlægning til ældrebolig eller ungdomsbolig eller nedrivning.

Ingen af de beboere, jeg mødte i løbet af dagen, anede, hvor de så skulle flytte hen, hvis netop deres bolig blev fjernet – og de fjernet fra den. Det er der heller ingen i administrationen af Boligkontoret Fredericia, som aner. Velsagtens heller ingen af de politikere, som den 9. maj blev enige om den kommende ghetto­pakke. Der bliver jo ikke bygget mange nye, almene boliger i de mindre størrelser, som folk kan betale.

Det tryggeste sted i ­Fredericia
Boligerne i Korskærparken er nogle af de flotteste, jeg har set, og som beboerne er superglade for at bo i. Der er ingen beboere, som frygter naboerne eller er utrygge. Heller ikke om aftenen. Politiet mener også, at Korskærparken er det fredeligste område i hele Fredericia. Men ghetto er det blevet – på papiret! Altså: VÆK MED DEN!

Og hvem skal så betale for nedrivninger og ombygninger af boligerne? Det skal beboerne da selv!

De indbetalinger, som løbende er indgået fra beboerne til Landsbyggefonden, med det formål at vedligeholde og forny beboernes boliger, bliver nu i stedet brugt til at gøre 60 procent af indbetalerne boligløse. Flot, ikke sandt?

Mange af disse kommende boligløse stemmer endda på de politikere, som sørger for, at de bliver det.

Rod og ulykke
Hvis et flertal i Folketinget ikke snart indser, at det er helt hul i hovedet at kalde dette velfungerende boligområde for en ghetto med efterfølgende rod og ulykke, så må et flertal af beboerne her skynde sig at benytte de mange tilbud, som gør det ekstra værdifuldt at bo her.

I Medborgerhusets fællessal er der eksempelvis oprettet bibliotek, hvor man bare sætter en bog og tager en anden. Ingen lånerkort. Der er danskundervisning et par gange om ugen, der er lektiecafé, ungdomslokaler med bordfodbold, og der er professionel uddannelseshjælp til unge, som forbereder dem og giver større ballast, når de skal søge uddannelse. Blandt andet fælles novelle­krivning. Der er værksteder og værktøj til afbenyttelse for beboerne, og den ene klub efter den anden for unge og gamle.

Midt i det hele er der jo cafeen som samlingspunkt – og hvis man gerne vil have sin fiskefilet piftet lidt op, så har jeg vedhæftet en tegnet opskrift på en videreudvik­ling af den velkendte panerede fladfisk.


Beboerbladet nr. 3 - 2018


Print Send