Beboerbladet.dk Mad med Mik Mad i børnenes egen køkkenhøjde
Mad med Mik

Mad i børnenes egen køkkenhøjde

Mik Schack Lars Bertelsen 10. nov. 2016
Iværksætter Søren Ejlersen har udgivet en kogebog til børn. I -Vapnagaard dyrker beboerne deres egne grøntsager og har tilmed en speciel -pizzaovn. Læs, hvordan kombina-tionen af de to mundede ud i lækre børnepizzaer.
Pizzaen stammer fra Napoli, hvorfra den siden er udbredt til hele verden og resten af Italien. Pizza med tomat, mozzarella og basilikum blev i 1889 tilegnet dronning Margareta af det dengang nydannede Italien.

Til dejen skal du bruge:
300 gr hvedmel, 25 gr gær, 1 tsk salt. 

Til fyldet skal du bruge:
Cherrytomater, salt, lidt sukker, frisk basilikum, frisk mozzarella og olivenolie.,

Opløs gær i lunkent vand. Tilsæt mel og salt. Ælt til dejen er glat! Lad den hvile i 15 minutter. Del dejen i 4 lige store kugler og lad dem hæve 1 time. Hak tomaterne imens og bland dem med salt lidt sukker og basilikumblade. Rul ej dejkugle ud til en tynd plade på et melbelagt bord.  

Pizzatricket: Drys pizzaspatal eller skærebræt med grov majsmel, så pizzaen lettere glider ind i ovnen! Læg pizzabunden på majsmelet. Dæk med tyndt lag drænet tomatblanding og skriver af rigtig mozzarealla!. Hold kanten fri for fyld!

Bag pizzaen i en så varm ovn som muligt (250-300 grader) i cirka 10-12 minutter på en bagesten, som giver en sprød bund. 

Server med friske basilikumblade, et drys salt og en tynd stråle olivenolie.
Se hele opskriften

“Egentlig vil jeg ønske, at vi får endnu flere haver herude,” sagde Ole Karlsson, som er områdeformand og aktivitetsformand i bebyggelserne i Vapnagaard. Selve den oprindelige bondegård, som lægger navn til kæmpeområdet sydøst for Helsingør, ligger her endnu midt imellem boligblokkene, og bliver brugt til aktivitetshus. Men her er der absolut ikke plads til mere have, for alle den gamle Vapnagaards jorder er solgt fra og blev i 1970-72 bebygget med almennyttige boliger til over 4.000 mennesker fordelt i 1.742 lejemål i 57 boligblokke. Hvilket gør Vapnagaard til den største bydel i Helsingør, hvor en tiendedel af hele Helsingørs befolkning bor.

Men det, at Ole Karlsson ønsker flere haver, er lidt af et paradoks, idet ledel­sen i Boliggården, som er boligselskabet bag Vapnagaard, ikke rigtigt kunne se en gunstig fremtid for dette BoGro-projekt, som folkene bag Haver til Maver fremlagde for to år siden. Og det endda, selvom BoGro er støttet af Nordea-fonden. Man mente dengang ikke, at de foreslåede haver ville have en chance for at overleve her i den meget kulturelt sammensatte bebyggelse. Man frygtede decideret, at hærværk ville ødelægge projektet, inden der overhovedet var kommet grøntsager og krydderurter at høste.

Men skepsis er gjort til skamme. Ikke et eneste bed er ødelagt i de to år, de alligevel har været her. Tvært­imod bliver der passet meget på dem af alle bebo­erne. Også dem, som ikke selv har lyst til at få
jord under neglene.

Gratis grøntsager og pizzaovn
Alle beboerne har lov til at gå ned i haverne og forsyne sig med grøntsager og krydderurter.

Kun en enkelt gang har det været misbrugt, da nogen i nattens mulm og mørke plyndrede samtlige planter for modne squash. Formentlig for at sælge dem.

For alligevel, og på trods af skepsis, at blive lukket ind i Vapnagaard, måtte BoGro
acceptere, at de solrigeste steder i området ikke måtte omdannes til haver.

I stedet fik de udpeget nogle vindblæste hjørner med skygge det meste af dagen og på jord, som var uegnet til fødevaredyrkning, idet der tidligere havde stået affaldscontainere. Derfor er de fleste haver i dag med højbede hævet over grunden i store trækasser.

Men det lykkedes at få etableret en brændefyret pizzaovn i et af de solbeskinnede hjørner, hvor dette blads udsendte havde sat kokken og iværksætteren Søren Ejlersen stævne sammen med Sarah og Samuel, som bor her i Vapnagaard, og som er helt vilde med at dyrke grøntsager i haverne og især at få noget spiseligt ud af dem. Allerhelst oven på pizza!!

Dårlige madvaner
Nu vil den skarpsindige læser nok spørge, om ikke Søren Ejlersen er ham med Årstiderne og disse hersens fødevarekasser, man kan abonnere på? Jo, det er det, men Årstiderne har ikke noget med Haver til Maver og BoGro at gøre, bortset fra at de har en afdeling hver på Krogerup Avlsgård i Humlebæk. Og så lige det faktum, at Søren Ejlersen er en ildsjæl, som vil gøre sit bedste, for at så mange som muligt får det bedste at spise.

Mange voksne spiser det samme, som de blev vænnet til som børn, og det er ikke altid særlig godt. Især ikke, hvis eksempelvis bearnaise­sovsen blev rørt op fra et brev pulver, for så vil de altid have den smag og rører også som voksne bearnaise fra pulver i stedet for at lave den selv. Eller hvis pizza var frosset og kom i en papæske med et fint foto af en lækker pizza, som slet ikke svarede til denne frosne kiks med lidt spredte peperoniskiver på og lidt revet danbo-ost, som lå inde i æsken. Så vil de som voksne blive ved med at æde slampizza, for den smag husker de fra barndommen.

Derfor gælder det om at få vores børn til at interessere sig for mad, og hvor den kommer fra, i en tidlig alder. Alt for mange forældre giver ikke deres børn lov til at være med i køkkenet, når aftensmaden tilberedes. De er ofte “i vejen”, når middagen kun må tage en halv time at lave, inklusive at spise den og vaske op bagefter.

Men mange børn er vitterligt interesserede i at være med i køkkenet, og den lærdom og viden, de tager med sig fra barndommens køkken ud i livet, er guld værd. Det tager nemlig kun en enkelt generation at få al køkkenviden og madkundskab til at fordufte, så ingen længere aner, hvordan man gør. Se bare på alle de færdigretter, man kan købe i dag. Og man kan ikke sparke sig vej frem for pizzaforretninger og shawarmabarer. De er i hobetal overalt.

Kogebog for børn
Søren Ejlersen har sat sig for at nå børnene i deres egen køkkenhøjde ved, med støtte fra Nordea-fonden, at udgive en kogebog specifikt skrevet til børn. “MIT kokkeri” hedder den. Og det er med den som udgangspunkt, at vi mødtes ved pizzaovnen i BoGros nyttehave med de lokale børn Sarah og Samuel, som er søskende og er indvandret hertil fra USA.

Den faste BoGro-medarbejder i bebyggelsen her er Lyng Dyrholm, som er vejleder i dyrkning og udnyttelse af det dyrkede, og som hver tirsdag sommeren igennem lavede fælles madlavning og spisning i haverne. Sådanne fællesarrangementer har mange forsøgt sig med i boligselskaber landet over, hvor tilslutningen er sparsom, for ikke at sige ringe, og hvor de fleste deltagere er etniske danskere, selv om bebyggelserne huser 20-30 forskellige kulturer og folkeslag. De blander sig ikke.

Fantasifulde pizzaer
Men madtirsdagene i Vapnagård var tilløbsstykker med over 50 beboere ad gangen, som morede sig med at overgå hinanden i at fremstille fantasifulde pizzaer med deres oprindelige hjemegns specialiteter. Her er det danskerne, som nærmest er i undertal ved køkkenbordene og brændeovnen. Men kun på madtirsdagene. Til hverdag er der næsten ingen, som går ned og tænder op i pizzaovnen, selvom alle bare kan gøre det. Der ligger endda tørt brænde indenunder. Men om et par år skal det nok fungere, håber og tror Søren Ejlersen. Det er i hvert fald hans drøm, at der bliver spillet musik, danset, lavet mad og spist i – og af – de fælles køkkenhaver. Men man skal først vide, at man godt må. Fornemmelsen af, at man ikke tør og ikke må, er stadig fremherskende selv efter to år.

Den fornemmelse har Sarah og Samuel ikke. De gik straks i gang med at blande hvedemel, fuldkorns­mel, lunkent vand og gær til en luftig pizzadej. Imens dejen hævede, gik børnene hjemmevant rundt imellem højbedene og plukkede rosmarin, løg og grønkål, som blev skåret i fine strimler, så det kunne bruges både som separat salat og som pizza-topping.

Sarah og Samuel rullede hver sin pizzadej ud under vejledning af Søren Ejlersen og Lyng Dyrholm, som assisterede med at skrælle de kartofler, som skåret i papirtynde skiver skulle danne topping for Sarahs kartoffelpizza med rosmarin og mozzarella. 

500 grader varm stenbund
Samuel fandt nogle store sorte oliven, et glas tomat­sovs, løgskiver, strimlet grønkål, persille og revet økologisk goudaost, som han dækkede sin pizzabund med, inden han fik det hele balanceret ind i den meget varme ovn ved hjælp af en kæmpe spatel, som var svær at håndtere med hans spinkle størrelse. Men det lykkedes at placere pizzaen midt i den åbne brændefyrede ovn, hvor gløderne var skubbet ud i kanten, så pizzaen reelt blev bagt på den varme stenbund i 500 grader. Den skulle ikke have særlig længe i ovnen med disse temperaturer, og Samuel fik hurtigt reddet sin mad ud af ovnen igen, inden kanten blev helt sort.

Sarah fik i sin iver blandet tomatsovs sammen med kartoffelskiver, mozzarella­ost og rosmarin, men hvor voksne har tilbøjelighed til at irettesætte børnene, med formaninger om, at der ikke skal tomat på kartoffelpizza, så lod vi som ingenting og glædede os over, at fantasien fik fuld udfoldelse. Sarah pyntede endda sin pizza med spiselige orange blomster, og efter en kort tur i ovnen, præsenterede hun os stolt for en pizza, som smagte helt vidunderligt. Hvilket jo er hovedformålet med madlavning.

Der kom flere beboere til for at smage, så Sarah og Samuel greb chancen for at lave endnu flere pizzaer, når efterspørgslen var der. Og når det nu er så sjovt!

Formålet med BoGro og Haver til Maver er at få børn og voksne til at interessere sig for mad, og hvor den kommer fra, og det ser ud til at lykkes i Vapnagaard. 


Beboerbladet nr. 4 - 2016

 

Print Send