Beboerbladet.dk Mad med Mik Grådyb kollegiet får unge til Esbjerg
Mad med Mik

Grådyb kollegiet får unge til Esbjerg

Mik Schack Ole Joern 12. maj. 2016
Før flygtede de unge fra Esbjerg, og nu er det ikke til at få en bolig i byen. Især det hvide kollegietårn Grådyb er populært trods en relativ høj husleje.

Esbjerg var, lige som de fleste andre provins-byer, et sted, unge mennesker søgte væk fra hurtigst muligt for at fortsætte studierne i København, Odense eller Aarhus. Men den tendens er overraskende nok vendt. Flere og flere unge søger nu til Esbjerg langvejs fra, fordi byen har gjort noget for det.

Imellem Blue Water Arena, som Esbjerg Idrætspark hedder i øjeblikket, og ishockeyhallen og svømmestadion har Boligforeningen Ungdomsbo brugt 50 millioner kroner på at opføre Grådyb Kollegiet, et ti etager hvidt kollegietårn på 2.724 kvm., hvor både almindelige studerende og idrætsstuderende kan bo tæt på uddannelsesinstitutioner, idrætsfaciliteter og biograf.

Alt udsolgt
Og her er udsolgt, fortalte Ungdomsbos direktør Peter Sandager stolt. Der er i det hele taget ikke til at få en bolig i hele Esbjerg i øjeblikket, fortsatte han med et stort smil på vej op ad trapperne til Daniel Danholm og Christina Rolsted på fjerde, hvor jeg skulle assistere med tilberedningen af en festmiddag for Christinas studieveninder. Elevatoren var optaget af flyttekasser.

Det er dyrere at bo på Grådyb Kollegiet end på de andre af Esbjergs kollegier, men her er meget lækrere, grinede Christina, og afslørede, at huslejen er 3.800 kroner. Deres lejlighed er ikke stor og er derfor ikke fyldt op med alt muligt skram-mel. Det har de opmagasineret i et kælderrum. Der skal være luft, så der er kun en stor dobbeltseng bag en flytbar skillevæg, et stort Pet Hein elipsebord, en reol og en fiks stumtjener lavet af et lodretstillet ventilationsrør med huller i, så de kan hænge kroge i hullerne til tøjet. Et resultat af Christinas opfindsomme far. Hele endevæggen er køkkenbord med komfur og vask, og i entreen står køleskabet.

POMMES FRITES
Kartoflen stammer fra Peru og blev bragt til Europa af spanierne i 1537, hvor den først blev udbredt 200 år senere. Især i Belgien, hvor de fandt på at skære den i stave og stege dem i kogende vand.

Skræl bagekartofler eller kartofler af en sort, som er god til mos.

Skær kartoflerne i 1 cm. stave!

Læg kartoffelstavene i en skål med vand i 30 minutter.

Tag dem derefter op af vandet og dup dem tørre i et viskestykke.

Steg dem første gang i solsikkeolie på 130 grader i 10 minutter til de er møre og stadigvæk blege.

Dup dem i køkkenrulle, og køl dem af i køleskab i 8 timer eller emre. Eller i fryser i kortere tid. Kan med fordel laves dagen før.

Steg de kolde fritter 2. gang i olien på 190 grader i få minutter til de er gyldne og sprøde (IKKE for mange ad gangen)

Tag dem op, dryp dem af på papir, drys med salt, og server straks!

Lav lidt dip til pommesfritterne:
Et glas mayonnaise blandet med en anelse hvidløg, lidt ketchup, citronsaft, røget paprika, woccestershire sovs, lidt sukker, salt og peber!
Se hele opskriften

Lavenergi fremfor altaner
Solceller på taget producerer mere strøm, end kollegianerne kan forbruge. Det skyldes blandt andet, at alle vinduer er med tredobbelt energiglas, og at ydermurene er dobbelt isolerede. -Daniel og Christina forklarede, at de kun havde tændt for varmen i tre dage i løbet af hele vinteren. De har -endda en af de få lejligheder med to vinduespartier.

De savner kun en altan, men de blev fjernet allerede på arkitektfirmaet Cebras tegnebord. Der skulle spares nogle millioner på byggeriet, så altanerne blev visket ud igen. Hvilket kun er godt, mente Peter Sandager fra Ungdomsbo, som jo er bygherren, og forklarede, at det altid blæser i Esbjerg, især oppe i højderne, så altanerne ville nærmest være ubrugelige til andet end at opbevare ølkasser på. Og så lige det faktum, at der kun ville have været cirka halvanden meter imellem altanerne, som kunne friste fulde studerende, når de har glemt nøglerne eller har smækket sig ude.

Det er Christinas lejlighed, som Daniel nu er flyttet ind i. Han er oprindelig fra Køge, men studerede til finansøkonom i Kolding, og fortsætter altså studierne- her i Esbjerg. Christina studerer medicin, mere specifikt de menneskelige kropsvæsker. Det kan føre til et job som retsmediciner-, og Daniels studier kan bringe ham et ønskejob som revisor. Han kunne for den sags skyld også blive kok, for han er ret ferm i et køkken. Det er hans kæreste Christina derimod ikke, som hun selv indrømmede. Det er derfor, Beboerbladet er kørt til Esbjerg for at hjælpe.

Burger på toppen af Esbjerg
Men selvom der er køkken og plads rundt om spisebordet, valgte Christina og Daniel at flytte middagen op i det store fælleskøkken på 10. sal, hvor der er en forrygende udsigt over hele Esbjerg, havnen og Fanø.

Der er ikke alene køkken og mange spiseborde heroppe på toppen af byen, her er også bordfodbold og lange sofaer i en hjemmebio-graf. Til gengæld er der få, men elendige stegepander og andet køkkenudstyr, så det hentede vi nede i Daniel og Christinas eget køkken. Christina havde forinden været i byen for at få sine kokkeknive skærpet, fordi vi skulle lave pommes frites, og sådan nogle skal skæres med en meget skarp kniv for at få så blank en skæreflade som muligt. Dermed opnår man, at fritureolien ikke suges ind i kartoflen under stegning.

Egentlig talte Daniel 
og jeg forinden om at servere en delikat pastaret for Christinas studieveninder, men så blev vi enige om at lave hamburgere, som hamburgere skal laves. Altså uden græs og blade og en masse cremet smat.

Hakket oksekød med ca. 12 procent fedt er bedst til burgere. Ellers risikerer man, at de bliver for tørre. Men det absolutte trick, som jeg har snuset mig til på Big Nick’s burgerbar i New York, er løgpulver og Worcestershire Sauce, også kaldet engelsk sovs, æltet ind i farsen sammen med salt og peber. Daniel og jeg formede først tre burgerbøffer til os selv, så vi havde lidt at gå på, inden det store pige-rykind senere.

Fingersnitning
Af en eller anden årsag skal der både være brød og kartofler til en burger i dag, så Christina skar bjerget af skrællede bagekartofler i stave på cirka en centimeters tykkelse – og sig selv i tommelfingeren. Hun var ikke vant til, at kniven pludselig var blevet meget skarp, så hun rykkede med kniven, som hun plejer. Men den gled lige igennem kartoflen og ind i fingeren. Der dryppede blod på en af bøfferne, som straks røg i skraldespanden. Det er absolut NO GO, har vi lært på medicinstudierne, sagde hun meget overbevist!!

Vi kom de udskårne kartoffelstave i en skål med koldt vand i en halv time for at trække stivelse ud. Derefter blev de tørret i et viskestykke, inden de kom ned i en gryde med middelvarm solsikkeolie, hvor de blev stegt møre i tre-fire minutter. De var stadig blege, da de kom op igen, og blev lagt på fedtsugende køkkenrulle. Nogle af dem var dog brankede, fordi vi havde svært ved at fiske dem op af olien hurtigt nok, da vi kun havde en sovseske at gøre det med.

Efter kartoffelstavene var kølet af på køkkenrullen-, satte vi varmen op til nærmest maksimum og kom de forstegte kartoffelstave tilbage i olien i kort tid, indtil de var gyldne og sprøde. Vi kom ikke ret mange i af gangen, fordi temperaturen- på olien falder, jo flere kartoffelstave der kommes i. Derved bliver de ikke sprøde, men koger i stedet, og bliver slatne.

Byg den fuldendte burger
Normalt dypper folk deres pommes frites i ketchup eller salatmayonnaise, men ikke her i Grådybet. Det sørgede jeg for, da jeg ombyggede et glas Hellmanns til en overraskende delikat dip. Overraskende for vores værter vel at mærke. 

Jeg tog et kvart fed hvidløg, maste det med en kniv, et skvæt ketchup, et par skvæt engelsk sovs, et lille drys sukker, lidt salt og peber, et drys røget jalapeno-chilipulver (eller røget paprika), lidt citronsaft og rørte det sammen. (Prøv eventuelt lidt væde fra et glas syltede jalapenos i stedet for citron.)

Så halverede vi ganske almindelige hvide burgerboller, ristede indersiden på en tør og varm pande, fjernede bollerne fra panden, da de var ristet gyldne, og kom i stedet bøfferne på. Da der piblede en smule klar kød-saft ud på overfladen, blev de taget af og lagt over på underbollen, som var smurt med et tyndt lag Hellmanns mayonnaise. Oven på bøffen kom et lag af tynde skiver rå rødløg, hvorpå overbollen, som var smurt med et tyndt lag tomatketchup, blev lagt på som låg. Herefter var det bare om at få den i munden. Haps haps. Mums!

Hold da helt op, hvor smager det godt, udbrød de begge forbløffet. Det smagte også milevidt fra det, man normalt smager, når man bestiller en burger. Selvfølgelig kan man komme to-matskiver, agurkeskiver og salat i, men jo mere der er i, jo sværere er det at holde fast på bøffen, når det ekstra fyld gør, at bollen mister grebet om kødet. Helt slemt bliver det, når burgeren også fyldes med alskens fedtet creme. Daniel indrømmede, at hans eventuelle skepsis var gjort til skamme og gik i gang med at skære og forstege pommes frites og forme et helt fad med bøffer til aftenens fest.

Mine dejlige værter Christina og Daniel var nu så sikre på at udføre burgerprojektet, at jeg med sindsro overlod dem opgaverne og drog hjem til København, inden det blev nat. Heller ikke Ungdomsbo-direktør Peter Sandager var til megen hjælp. Han blev nemlig kaldt hjem tidligere for at tilberede 72 franske hotdogs til en børnefødselsdag.

Sendetider kan ses på www.dk4.dk/tv-guide. Andre udgaver af “Mik Schacks Public Service” kan ses på dk4 eller via abonnement på dk4.tv.

Print Send