Beboerbladet.dk Mad med Mik Almene boliger minder om krydstogskib
Mad med Mik

Almene boliger minder om krydstogskib

Mik Schack Simon Jeppesen 24. aug. 2015
Ved havnefronten i Aarhus står byggeriet ­Lighthouse, der er en blanding af almene boliger, erhverv og ejerboliger. Selv om stedet emmer af luksus, er ­huslejen til at overkomme.
Bettinas nabo, Karen, forsyner os med dild fra sin del af Aarhus havns fælles urtehave, som
Bettinas nabo, Karen, forsyner os med dild fra sin del af Aarhus havns fælles urtehave, som

Det skal være sundt, ­sagde hun meget bestemt i den anden ende af røret, da jeg spurgte Bettina Winther Grumsen om, hvad vi skulle lave af retter i hendes nye lejlighed i det endnu ikke færdigbyggede kompleks Lighthouse på den yderste mole i Aarhus Havn.

Fisk er sundt, hedder det sig, og Bettina er sporty og vil have sund mad, så det skal hun få, tænkte jeg og drog ned i havnen, hvor fiskerbådene plejede at ligge.

Hvis du, som jeg, ikke er fra Aarhus, så er det lige til højre, når du er kørt ud fra Odden-Aarhus-færgen. Her fra opmarchbåsene kan man se de nye byggerier, såsom det takkede hvide “Isbjerget” og de mere krydstogtskib-lignende Lighthouse-byggerier. Og det er imellem disse nybyggerier og Grenå-banen, at jeg ihærdigt ledte efter frisk fisk fra fiskerbådene.

LAKS med Citronsovs

Du skal bruge:
1 stk. frisk laks (til nød frossen)
2 æggeblommer
1 spsk hvedemel
Safren fra ½ citron
En klump smør
3/4 kop vand
1/4 kop mælk
Salt
Peber (hvid)
Frisk dild

Bring passende gryde let salte vand i kog og lad laksen glide ned i gryden. Lad den simre i 15-20 minutter til den er kogt.

Det blommer og hvider fra 2 æg.

Pist mel og citronsaft sammen i en tykbundet gryde.

Tilsæt æggeblommer, pisk og tilsæt derefter 3/4 kop vand og pisk til  sovsen er jævn. Den må IKKE koge!!!

Juster sovsen med 1/4 kop mælk og eventuelt mere citronsaft. Pisk derefter en valnød-stor klump smør i sovsen og sluk for blusset. Smag til med salt og hvid peber.

Server laksen med citronsovs og kartofler og drys frisk dild på toppen! Det smager jo PRAGTFULDT! 

God fornøjelse med retten!
Se hele opskriften

Men jeg fandt ingen fiskerbåde. Der var derimod masser af gamle træskibe og et væld af nye plastikbåde med hule metalmaster, som larmer helt vildt, når vinden klasker sejlsnorene imod dem. En lyd, mange sejlere elsker, men som jeg ikke kan holde ud. Jeg frasagde mig en gang et sommerhus ved Lynæs havn af samme årsag.

Efter en mere ihærdig undersøgelse af alle havnens kringelkroge fandt jeg dog en lille håndfuld små lyseblå fiskekuttere, som end ikke ragede op over bolværket. De var meget små. Og tomme. Hverken fisk eller fisker var i sigte.

En af bådene havde endda en hel muslingebanke siddende på skroget under vandoverfladen, som indikerede, at båden ikke havde været til havs i en rum tid. Muslinger er sunde og smager vidunderligt, så derfor er der næsten ingen danskere, som spiser dem. Men for at plukke disse vidunderlige skaldyr til vores sunde middag, skulle jeg have mine arme ned igennem en grød af vand- og brandmænd, så jeg betakkede mig og forsatte min søgen efter havne­frisk fisk.

Endelig fisk
Søgningen bar frugt, eller rettere fisk, lidt længere­­ henne. Her lå hele to fiskehaller ved siden af hinanden. Havnens Fisk og Clausens Fiskehandel. Jeg valgte til­fældigt den sidste.

Her var minsandten min yndlingsfisk, som er sømrokke. Den smager bedre end hummer og har kun bruskplader under det lamel­agtige hvide kød. Ingen ben. Men den skal parteres rigtigt, inden den tilberedes, for det er kun vingerne, der kan spises. Den midterste del af den flade fisk skal skæres væk, for den indeholder det giftdepot, som rokkens spidse hale lammer bytte og modstandere med ude i havet.

Desværre var der ingen blandt det meget unge kvindelige personale, som var i stand til at klargøre den, så den fik lov at blive liggende på sit leje af is. Forhåbentlig ikke særlig længe.

Fjordrejer var der heller ingen af den dag, så jeg valgte det sikre for ikke at sætte min værtinde Bettina på unødige prøvelser. Det blev et stykke laksefilet af norsk bur-herkomst. Al anden laks er nemlig ikke  til at drive op. Slet ikke vores lækre Østersølaks, som de danske myndigheder på området forbyder os at fange, når den er større end fem kilo. Så er der for store koncentrationer af dioxin fra østeuropæisk luftforurening i laksen. Men den samme laks må du gerne fange i den svenske del af Østersøen. Sært ikke?

En slags forklaring på danskernes ulyst til fisk fik jeg ved at se pristavlen. Hvad jeg troede var kilopriser, viste sig at være HALVKILO-priser!! Er I sindssyge, tænkte jeg. Nej, jeg SAGDE det. Højt endda! For hos min fiskepusher på Ydre Nørrebro i København giver jeg imellem 90 og 100 kroner kiloet for laksefilet. Her i Aarhus kostede det 190 kroner. Næsten samme pris som gammel laksefilet  i et supermarked.

Kend mig på fiskeskjorten
Jeg skulle mødes med min værtinde Bettina ved Aarhus Kajakklub, hvorfra hun padler ud i Aarhusbugten flere gange om ugen, men hun var ikke at finde. Hvilket i forvejen ikke ville have været nemt, da jeg aldrig havde set hende før. Men jeg var iført fiskeskjorte, så jeg nemmere kunne udpeges. Men det blev jeg ikke, så jeg fortsatte med min dyr­bare­­ fangst over i en vinbar overfor, hvor hun opdagede mig. Bettina var i færd med at indkøbe lidt god vin, som ret mange mennesker tilsyneladende gør her på kajen. Det er det specielle miljø her på havnen, som tiltrækker. Derfor river man det tiltrækkende miljø ned for at give plads til de tiltrukne. Idiotisk, men sandt. Det er lige som i København.

Masser af blæst
Hjemme i Bettinas lyse femtesalslejlighed i Light­house-byggeriet på den absolut yderste mole­spids i denne nye bydel, Aarhus Øst, bliver jeg ramt af denne infame marinalyd igen. Hvordan vidste jeg ikke, for der var ingen lystsejlere nedenfor.

Den kom fra altandøren, som stod på klem. Vinden hylede og fik gardinsnoren til at klaske imod ruden.

“Det blæser altid helt vildt herude,” forklarede Bettina med et stort smil. Hun havde jo valgt den til, fremfor den vestlige del af byen, hvor hun kom fra, hvor der ikke er så meget vind. Lejligheden og altanen vender jo imod syd-vest, som er lige i vindretningen. Men det er et bevidst valg, fordi hun foretrækker at have sol i lejligheden, når hun kommer hjem fra arbejde som laborant på Aarhus Universitet. Hellere sol end den havudsigt, der er så rigelig af på den anden side af huset. Når hun nu kunne vælge….!

Havudsigt vænner man sig hurtigt til, og derfor vil Bettina hellere have udsigt over byen og det lille parkanlæg ved stranden, hvor hun kan se årstidernes farver. “Det lille parkanlæg, som du kalder det, er Riis Skov,” sagde Bettina uden at være ramt af mit lille drilleri. Hun stammer nemlig fra København.

Økonomisk holdbart
Vi skrabede nye danske kartofler og skrællede hvide asparges til laksen, som jeg valgte at koge i stedet for den sædvanlige stegte eller ovnbagte, som er den almindeligste tilberedningsform herhjemme. Når det ikke lige er grillvejr altså! Men her er ikke rigtig plads til en grill på altanen, som løber langs stuens lystyachtlignende lange vinduer. Herfra kan Bettina med glæde og fryd se lige over i de riges lejligheder i det andet hus  i Lighthouse-byggeriet. De “rige” bebor nemlig ejerlejlighederne i bebyggelsen, hvor der både er ejer- og lejerboliger for at undgå ghettodannelse. Og de har betalt svimlende summer for deres bolig. Bettinas husleje er bare en alminde­lig sund AAB-leje pænt under 10.000 kroner om måneden. Hvilket betyder, at hun for en laborantløn også kan få råd til fisk.

Laksen blev stille lempet ned i lidt letsaltet vand, som lige akkurat skælvede på kogepunktet. Den skulle bare have 15-20 minutter. Højst.

Imens gik vi ned i “køkkenhaven” efter frisk dild. Det alleryderste af molen ved siden af Bettinas opgang er fyldt med flytbare højbede med alskens krydder­urter og grøntsager, som ­Aarhus’ befolkning dyrker og passer på den grund, som oprindelig var tiltænkt et 142 meter højt beboelses­tårn, der skulle være vartegn for Light­house og for Aarhus set fra vandsiden. Men tårnet bliver nok ikke til noget, fordi bygherrens afkast bliver for lille, når de ikke må bygge altaner på grund af vinden. Og så også lige fordi fundamentet er for smattet til, at landets højeste hus vil kunne stå sikkert.

Nu var der kun tilbage at røre en citronsauce af citronsaft, lidt hvedemel, vand, mælk, salt og peber og en klump smør til sidst.

De skrællede asparges fik lige et par minutter eller fire i kogende vand med salt. I stedet for fjordrejer havde jeg købt grønlandske skalrejer, som vi pillede ret hurtigt og serverede på aspargeserne og citronsovsen. Laksen blev hævet ud af vandet igen lige så forsigtigt og anrettet på et fad ved siden af en skål dampende nye kartofler, en klat koldt smør og en dusk dild.

Med kold hvidvin i glassene og aftensolen plirrende ind i køkkenstuen var det som at sejle på luksusklasseniveau højt over Odden-færgen, som anløber her ved foden af Bettina Winther Grumsens nye livsbolig, som hun aldrig fraflytter i live.   

 Se video fra DK4 - hvor Mik Schack besøger Lighthouse:





Beboerbladet nr. 3 - 2015

Print Send